Velkommen til A/B Østerleds hjemmeside. Her kan du leje værelse/fælleslokale samt parkeringsplads. I kalenderen længere nede på siden kan du se, hvornår der er ledigt. Reservér ved at udfylde skemaet til venstre. Husk at du først har reserveret værelset, når du modtager en bekræftelse på e-mail.

Prisen for at leje gæsteværelset er 150 kr. og for fælleslokalet 600 kr. pr. døgn. Skæringstidspunktet er kl. 12 middag.

Betaling for lejen indsættes forud på foreningens bankkonto:

Reg. nr. 9444

Konto nr. 11675441

Opgiv i forbindelse med overførslen venligst enten mærket "GÆST", "FEST" og/eller "PARKERING" samt navn og dato for lejen. En udskrift, der godtgør, at beløbet er indbetalt, skal medbringes ved afhentning af nøgle hos Lillian Werdelin (LW), blok C, st.th. dagen før, bedst ved telefonisk aftale (35 26 84 22). Efter brug leveres nøglen tilbage til LW, evt. i konvolut i brevkassen.

Gæsteværelse og fælleslokale udlejes ikke samtidig til forskellige, da toilet- og badefaciliteter er fælles. Reservation af fælleslokalet har fortrinsret indtil 2 måneder før lejeperiodens start. Det betyder, at indtil da kan en reservation af gæsteværelset blive annulleret, såfremt en beboer ønsker at leje fælleslokalet den pågældende dag. Dog kan lejer af gæsteværelset vælge at betale lejen for fælleslokalet og dermed beholde sin reservation.

Husk at aflevere faciliteterne i rengjort og pæn stand. Dvs.:
  • Støvsug og vask gulvet
  • Rengør toilet, håndvask og bruseniche
  • Tør vindueskarme og borde af
  • Vask service og porcelæn og stil dette på plads i skabene
  • Sluk køleskab, fryser og opvaskemaskine og lad disse stå åbne
  • Tøm skraldespand og kaffekander
  • HUSK AT SLUKKE FOR VARMEN!!
  • Er noget gået i stykker, giv da besked til et medlem af A/B Østerleds bestyrelse.
  • God fornøjelse!

Du kan lave en reservation herunder og du kan se tilgængeligheden af værelset / festlokalet til venstre. Parkeringspladsens tilgængelighed kan ses længere nede på siden. Ved at holde musen over de mulige lejemål kan du se, hvad de inkluderer.

Navn:
E-mail:
Lejlighed:
Hvad vil du leje: Værelse (150DKK / nat)
Festlokale (600DKK / nat)
Parkeringsplads (60DKK / nat)
Startdato:
Slutdato:
Evt. besked: